DANMARKS ITALIENSKE DARLING

 

Der er ikke helt enighed om, hvor lasagnen stammer fra, men den skulle stamme fra byen Bologna i Norditalien.

Lasagnen er en af danskernes foretrukne, når det gælder dagens sidste måltid. Det er en taknemmelig ret, som alle kan lide store som små. Du kan lave den i hundredevis af udgaver.

lasagne, madopskrift, opskrift, aftensmad, italienske køkken, brocanteliv

Når jeg har mange gæster en hverdagsaften, vælger jeg ofte at lave min lasagne til stor jubel fra børn og voksne.

FRØKENERNES LASAGNE (6 personer)

Du skal bruge følgende

Olivenolie

200 g frossen hakket spinat

2 store løg

3 fed hvidløg

3 store gulerødder

500 g hakket oksekød

Salt, peber, rigeligt med oregano, revet muskatnød

½ glas rød pesto (den middeldyre type)

300 g purerede tomater, gazpacho eller anden italiensk tomatsauce (jeg er ikke begejstret for de klumper traditionelle dåse tomater giver)

12 friske lasagneplader

Mornaysauce

Revet parmesanost eller revet mozzarellaost

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader.

Tag en gryde og tænd for komfuret – over middel varme.

Hæld lidt olivenolie i bunden og tilsæt det frosne hakkede spinat, så det kan tø op. Snit løg og hvidløg fint, og skræl og riv gulerødderne. Tilsæt det til spinaten og svits.

Kom oksekødet i og svits det med grønsagerne samt krydderierne OG pestoen.

Kom tomaterne i. Det skal ikke være for fast, da det skal give væde til lasagnepladerne, men heller ikke for tyndt/flydende, da lasagnen i såfald vil flyde sammen og ikke give det flotte stykke ved servering. Lad det simre et kvarters tid.

Derefter skal det i fadet og bygges op som nedenfor.

lasagne, madopskrift, opskrift, aftensmad, italienske køkken, brocanteliv

Bag lasagnen i ovnen i ca. 30 minutter og lad den derefter afkøle et kvarters tid, så den sætter sig.

Imellem tiden kan du lave en let tomatsalat

TOMATSALATtomatsalat, madopskrift, opskrift, aftensmad, italienske køkken, brocanteliv

Du skal bruge følgende

4 tomater i skiver

1 skalotteløg i tynde strimler

Purløg

evt. lidt salattern eller mozzarellaost i stykker

Olivenolie

 

Rigtig god fornøjelse og velbekomme