DEN CREMEDE ITALIENSKE NYDELSE

 

Julius på 5 år er vild med italiensk mad – Clara på 3 er bare vild med pasta og parmesanost.

Når jeg spørger herhjemme, hvad aftenens ret skal være, så falder valget tit på spaghetti Carbonara.

Spaghetti Carbonara er en klassisk italiensk ret, som er enkel og hurtig at tilberede med få ingredienser – og oveni også en let og velsmagende ret, der kan bruges både til hverdag eller til gæster.

Spaghetti Carbonara

Det skal du bruge (4 personer)

  • 300 g spaghetti
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 4 æg
  • ¼ L madlavningsfløde
  • 300 g kvalitets bacon
  • Friskrevet parmesan
  • Salt
  • Masser af friskkværnet peber!
  • Muskatnød

Fremgangsmåde

  1. Sæt vand over til pasta
  2. Kom salt og pasta i det kogende vand
  3. Hak løget
  4. Steg løg, hvidløg og bacon
  5. Mens løg, hvidløg og bacon steger, blandes fløde, æg, ca. 100 g parmesan, salt´, revet muskatnød og peber til carbonara saucen
  6. Hæld vandet fra pastaen og tilsæt den færdige og afdryppede pasta til løgblandingen og hæld carbonara saucen over.
  7. Vend retten roligt rundt og lad saucen tykne ved middelvarme.

Italiensk salat af mozzarella

tomat mozzarella salat, italiensk salat med mozzarella, spaghetti carbonara, italiensk mad, italiensk køkken, madopskrifter, italienske opskrifter

Det skal du bruge

  • 1 pakke mozzarellakugler (jeg køber dem i Lidl)
  • 1 pakke cherrytomater
  • 1 frisk basilikumplante
  • tandstikker eller madpinde

Fremgangsmåde

Hæld væden fra mozzarellaostene, skyl cherrytomaterne og pluk blade af basilikumplanten – skyl dem.

Kom dem skiftevis på tandstikker eller madpinde, og anret i en skål.

 

Du kan også med fordel lave spinatsalaten, som du kan finde opskriften på her

 

Velbekomme!