Enten er man katte-menneske. Eller er man ikke!

Siden jeg var barn har jeg haft kat. Og mine børn er vokset op med katte. Og de har selv katte i dag.

Jeg er vokset op i en lille landsby i Sønderjylland. Min far var købmand og vi boede på familiens gamle købmandsgård, hvor flere generationer havde haft købmandsbutik.

I haven gik der høns, ænder og gæs rundt, og skræppede og snadrede. På mit værelse boede der gennem årene hamstere, marsvin, jordegern, en chinchilla, en papegøje, skildpadder, og i et fælles bur havde vi undulater. Vores jagt-hund vogtede, og kattene holdte musene væk fra husene.

Glæden til dyr tog jeg med mig, da jeg blev voksen. Dog blev den zoologiske have begrænset til kun katte og hund.

katte, butikskatte, brocanteliv, Frøken Anker

Vores butik, FRØKEN ANKER, er i min mands tidligere garage, der er blevet bygget om til butik gennem årene. På det tilhørende lager sniger der sig en mus ind engang imellem. Bl.a. også derfor har vi katte.

Gennem årene har vi haft mange katte. Desværre er nogle enkelte forsvundet. Det var vist noget med en jæger! Men heldigvis kommer der killinger hvert år, så en ny kat er der kommet til kort tid efter.

katte, butikskatte, brocanteliv, Frøken Anker

Efter ofte lange arbejdsdage, så skiftes kattene til at snige sig op og ligge på mit skød, når der slappes af. Det er dejligt afstressende af sidde med en varm kat, og lade fingrene glide gennem en blød pels.

Men katten er sin egen herre. Så efter et stykke tid, så er de på vej til et nyt sted. Det holder jeg meget af ved katten. Altså, friheden til at være sig selv.

For er det ikke det, som vi alle søger i livet… altså, retten til at være sig selv.