Alle har vist en sød tand. Engang imellem. Men nogle har det altid… som min mand. Han mener for eksempel, at en banankage er sund, for der er frugt i!

Jo, jo, det er den vel også. Lidt.

Men den smager ‘ti-hver-tilfælder’ godt. Især når man har hang til det lidt krydrede også.

Banankagen har også et andet plus, den bliver ikke hurtig tør, da den er svampet af bananen. Der er dog ikke store chancer for at banankagen NOGENSINDE vil opleve at blive tør her i huset. Ikke så længe min mand kan finde den!

Dette skal du bruge

  • 3 æg
  • 170 g sukker (ca. 2 dl)
  • 2 tsk vanillesukker
  • 125 g mel (ca. 2 dl)
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk stødt nellike
  • 2 tsk kanel
  • 1 tsk kardemomme
  • 100 g smeltet, afkølet smør
  • 2 spsk kold kaffe (kan udelades)
  • 1 moset banan

Pisk de hele æg med sukker og vanillesukker til en luftig æggesnaps.

Bland mel, bagepulver og krydderier sammen, og vend det i dejen, skiftevis med smørret.

Vend den mosede banan i dejen.

Hæld dejen i en smurt franskbrødsform. Vi bruger en silikoneform.

Bag kagen nederst i ovnen ved 175 grader i ca. 50-55 min.

Vend kagen ud på en rist, og lad den køle af.

banankage, krydrekage, krydret banankage, kageopskrift

PS… kan evt. bruges som bestikkelse, hvis du ønsker hylder hængt op.

Eller der skal graves et træ op i haven.

GOD FORNØJELSE