Nu er det efterår,
vinden rusker i ens hår,
mørket trænger sig hurtigt på,
og de lyse dage er få.

Træerne mister deres blade,
de ligger på jorden og på ens gade,
fuglene er fløjet bort,
nogen langt, andre kort.

Koldere tider er på vej,
og den næste tid kan være sej,
så er det frem med det varme tøj,
så man ikke bliver forkølet og sløj.

Rune Lehmann

 

Æblekage er en skøn klassiker, som findes i mange variationer. Hver familie har nærmest deres egen opskrift. Her er min mormors opskrift på en æblekage, hvor æblet er i fokus både i dejen og på toppen. Den adskiller sig lidt fra den gammeldags æblekage, da der hverken er rasp eller fløde i denne opskrift.

Æblekagen smager fantastisk – især når den serveres lun. Jeg serverer altid 38 % creme fraiche til, men vaniljeis eller græsk yoghurt med vaniljesukker er også en perfekt kavaler.

Du får cirka 8-10 stykker æblekage med denne opskrift og skulle der være et stykke til overs, kan den nemt lunes i ovnen dagen efter. Eller rist den på brødristeren, og smør det med koldt smør.

En perfekt efterårskage til gæsterne eller når der bare skal hygges. Velbekomme!

 

æblekage, mormors æblekage, mormor mad, kage, efterårskage, efterårsmad, æble æblekage, mormors æblekage, mormor mad, kage, efterårskage, efterårsmad, æble æblekage, mormors æblekage, mormor mad, kage, efterårskage, efterårsmad, æble

Ingredienser

250 g margarine/smør

250 g sukker

250 g mel

4 æg

2 tsk bagepulver

3-4 tsk vaniljesukker

1 spsk kanel

2 revet æbler til dejen

1 æble i små stykker til pynt

2 spsk perlesukker til pynt

½ håndfuld hakkede mandler til pynt

æblekage, mormors æblekage, mormor mad, kage, efterårskage, efterårsmad, æble   æblekage, mormors æblekage, mormor mad, kage, efterårskage, efterårsmad, æble   æblekage, mormors æblekage, mormor mad, kage, efterårskage, efterårsmad, æble   æblekage, mormors æblekage, mormor mad, kage, efterårskage, efterårsmad, æble

Fremgangsmåde

Smelt margarinen eller smørret i en gryde og pisk sammen med sukkeret.

Pisk derefter æggene i et efter et.

Kom mel, bagepulver og vanilje i.

Til sidst blandes de revne æbler samt kanel i dejen inden dejen holdes i en smurt form.

Drys æblestykker på hele overfladen, og drys mandler og perlesukker i midten.

Kom kagen i ovnen ved 200 grader i 45-60 minutter.