Det er ikke opgaven: at finde den elskede genstand,

men opgaven er: at finde den nu engang givne eller valgte genstand elskelig.

Søren Kierkegaard

Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg Mogens som underviser. En ældre mand med et meget roligt sind og den dybeste respekt fra eleverne – uden at skulle sætte sig i respekt. En gang skrev jeg en større opgave, hvor jeg kan huske han sagde til mig, at der kunne være nok så mange sider, med nok så mange modeller og ord, men at det gode ligger i detaljen.

Det har jeg taget med mig gennem livet og brugt i flere situationer. Ja, det hænger sågar hjemme på min stuevæg. Jeg vælger æstetik frem for funktionalitet, fordi det er detaljerne, der fascinerer mig. Måske det er derfor, jeg arbejder med gamle ting. Der er oftest kun én af hver.

   brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen   brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen    brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen

Du behøver i princippet ikke mange ting for at skabe et dejligt stilleben i dit hjem. Gamle balletsko er smukke på en rustik baggrund såsom en dør, en skodde eller et fint gammelt skab. I december er barn stars populære og jeg har en barn star og et par balletsko hængende på en gammel, patineret skodde. Slidt og rustikt, som jeg elsker det.

Stofæsker er fantastiske alene og flere sammen. Jeg bruger mine stofæsker til dekoration, opbevaring og gerne flere sammen på et bord. Og så er stofæsker og sifonflasker jo smukke sammen. Især hvis man leger lidt med farvesamspillet.

    brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen     brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen    brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen    brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen

Ved madlavning arbejder jeg efter grundprincippet, at surt, salt, sødt, blødt og sprødt skal indgå i retten for at opnå den perfekte oplevelse. Ligeledes med indretning har jeg et grundprincip, at der skal være noget højt, noget lavt, noget hårdt og noget blødt samt farveafstemning som krydderi.

brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen    brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen    brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen    brocante, fransk livsstil, gamle ting, vintage, det gode ligger i detaljen

Indretning er en leg, hvor fantasien får frit spil og næsten alt er muligt.

Inden for brocante-verdenen kan to ting, som en gang havde hver sin funktion i et hjem, klæde hinanden i et stilleben f.eks. en chokoladeform og gammelt legetøjKun din fantasi sætter grænsen og så lægger det gode jo i detaljen.

God leg.