Vi har aftalt med familien, at alle skal medbringe en ting til den store påskefrokost, der i år er TAPAS.

Det er ikke en original tapas, da alderen er mellem 9 måneder og 82 år. Der skal helst være noget, som alle kan lide. Så ud over små frikadeller og fingertynde grillede pølser, så vil der være salater, bruchetta, krydrede pølser, oste fra både ged og ko, og med diverse krydderier. Og selvfølgelig den traditionelle sild med karrysalat.

Vi har valgt at servere rugbrød, olivenbrød og forskellige tapenader af sorte og grønne oliven til. Brødet bliver også i en udgave uden oliven, men med salt og rosmarin i stedet.

tapas, olivenbrød, oliventapenade, tapasbord, påskefrokost, frokostbord

Her får du opskriften på brød og tapenader.

Dette skal du bruge

OLIVENTAPENADE MED HVIDLØG (4 prs)

  • 500 g sorte eller grønne oliven
  • 1 fed hvidløg
  • 0,5 dl olivenolie

Blend det hele, og hæld på et glas med låg.

 

BRØD MED OLIVEN ELLER SALT & ROSMARIN

  • 15 g gær
  • 3 dl lunkent vand
  • 1 spsk salt
  • 200 g oliven (kan undlades)
  • 500 g hvedemel
  • ½ dl olivenolie
  • rosmarin til at drysse ovenpå

Opløs gær i vandet.

Tilsæt langsomt resten af ingredienserne, også de hele oliven, hvis det skal være et olivenbrød. Rør dejen godt.

Sæt dejen til hævning i 45 minutter.

Efter hævning, hæld dejen i en lille bradepande. Lad det hæve 45 minutter.

Prik derefter med fingrene i dejen, så der kommer nogle huller rundt på overfladen. Hæld lidt olivenolie over. Vi brugte en pensel til at smøre olien ud over dejen. Drys med groft salt og rosmarin

Bag ved 220 grader i ca. 25 minutter. Lad brødet afkøle lidt i formen, inden det tages ud.

Brødet er bedst den dag, det bliver bagt. Kan dog lunes dagen efter, hvis man bager dagen før, det skal bruges.

tapas, olivenbrød, oliventapenade, tapasbord, påskefrokost, frokostbord